Hverdagsnatur- by, haver og vej

Det er ikke kun bierne, der er glade for Mælkebøtter :-)

Det er ikke kun bierne, der er glade for Mælkebøtter :-)

Haver og bynatur kan være rigtigt dårlig natur, hvis de drives hårdt og holdes pæne og ryddelige. Men hvis de får lov at folde sig ud, kan de være fremragende for mange insekter, især bier. De har nemlig noget, der mangler i meget af den rigtige natur: Variation og mange forskellige levesteder på meget lidt plads.

I den gode, vilde have uden gødning og gift er der læ, sol, skygge, tørt og fugtigt, og der er måske et gammelt træ og kvasbunker, kompostbunker og dødt ved. Og så kan der være blomster hele sommeren. Faktisk kan det ufriserede parcelhuskvarter blive en god efterligning af den lysåbne, naturlige græsningsskov med lysninger og masser af liv. Vi har erstattet Kronhjort og Urokser med plæneklipper, men ellers ligner det faktisk meget godt.

Den fine sommerfugl Aurora med de orange vingespidser flyver i maj måned og søger nektar på bl.a. mækebøtter. Den lever som larve af bla. Løgkarse. Løgkarse elsker at stå i kanten af kvasbunker og kunne vokse i alle haver, hvis den fik lov. Hvis mælkebøtterne også fik lov at blomstre færdig, kunne vi have Aurora alle steder :-)

Hvad og hvordan

Rødpelset jordbi i gang med at lave stikkelsbær. Den er vild med mælkebøtter i haven.

Rødpelset jordbi i gang med at lave stikkelsbær. Den er vild med mælkebøtter i haven.

Græsslåningen er afgørende for, hvor meget natur, vi får i haver, parker og vejkanter. Her er et par gode råd:

  • Slå græsset kort og tit om foråret indtil sommerblomsterne begynder at komme frem i april-maj. 
  • Lad blomsterne blomstre af og sætte frø (også mælkebøtter).  Slå eventuelt græsset i 25 cms højde, hvis du eller naboen har høfeber, men lad blomsterne være.
  • Slå græsset når alle blomsterne har sat frø i august-september.
  • Slå græsset helt kort langt ind i efteråret.
  • Nyd det og vær doven med god samvittighed :-). 

Parker og grønne områder

Parker og grønne områder er udlagt til rekreative interesser, og en del af det kan sagtens være et mylder af liv.

Syddjurs Kommune har igangsat forsøg i byparkerne i Rønde og Hornslet, hvor vi slår græsset mindre, så der bliver plads til mælkebøtter, kløver og andre vilde blomster. Vi vil også forsøge med andre tiltag, f.eks. at udlægge kvasbunker, døde træer og andet, der kan blive til levested for planter og dyr.

Som grundejerforening kan man jo gøre det samme på fællesarealer, og vi giver gerne gode råd om, hvad man kan gøre. Send en mail med fotos af arealerne til natur@syddjurs.dk, så har vi sikkert et tip.

Kornet stenbræk får lov til at blomstre foran rådhuset i Ebeltoft

Kornet stenbræk får lov til at blomstre foran rådhuset i Ebeltoft

Fint lille egetræ i Hornslet Bypark

Fint lille egetræ i Hornslet Bypark

Vejkanter

Vejkanter har aldrig været ødelagt af opdyrkning eller for hård græsning, så mange steder kan de faktisk rumme fin natur. Og så kan de være forbindelser mellem naturområder og nå ud i alle dele af kommunen.

Nøglen til at få god natur i vejkanterne er at komme af med græsset med den rigtige slåningsdrift, men det skal passe med trafiksikkerheden.

Vi har igangsat et forsøg, hvor vi slår vejkanterne midt i maj, snarere end i juni. Det går ud over de store græsser og Vild kørvel, men giver plads til flere blomster senere på sommeren, og de får lov til at blomstre færdig.

Vi har faktisk en drøm om at brænde vejkanterne af i stedet, for det giver meget mere plads til de vilde blomster end slåningen gør.

Vejkant der er slået i maj måned i stedet for omkring Skt. Hans. Det gik ud over almindelige arter som græsser og Vild kørvel, men til gengæld får Knopurt, Blåhat og Sølvpotentil lov at blomstre, og Håret høgeurt er allerede i gang.

Vejkant der er slået i maj måned i stedet for omkring Skt. Hans. Det gik ud over almindelige arter som græsser og Vild kørvel, men til gengæld får Knopurt, Blåhat og Sølvpotentil lov at blomstre, og Håret høgeurt er allerede i gang.

Blåhatjordbi fodrer sine larver med pollen fra planten Blåhat. Blåhat blomstrer fra midt i juni, så hvis man slår vejkanterne i højsommeren, bliver der ikke noget mad til Blåhatjordbien. Hvis vi slår vejkanterne inden Blåhat kommer frem, får den fred til at blomstre og smide sine frø og blive til flere.

Blåhatjordbi fodrer sine larver med pollen fra planten Blåhat. Blåhat blomstrer fra midt i juni, så hvis man slår vejkanterne i højsommeren, bliver der ikke noget mad til Blåhatjordbien. Hvis vi slår vejkanterne inden Blåhat kommer frem, får den fred til at blomstre og smide sine frø og blive til flere.

Udsåning af frøblandinger- nej tak.

Udsåning er landbrug og parkdrift, men i naturforvaltning er det en helt unødvendig falliterklæring. Natur er det, der kommer, når vi giver plads til det. Det er ikke noget, vi sår, og der er næsten altid bedre alternativer.

De fleste frøblandinger indeholder en masse indførte arter, og selv hvis der er hjemmehørende arter med, kan de give en genetisk forurening i naturen. De kan være avlet fra fremmede stammer, der ikke er tilpasset de danske forhold, og hvis de blander sig med de vilde danske bestande, kan de svække dem. Tit er der også enårige arter med, der godt nok blomstrer flot det første år, men ikke holder ud i længden. Så skal man udså igen og igen.

Og hvad sker der, hvis man skifter frøblanding eller nedlægger blomsterbedet? Hvad med de arter, der er flyttet ind og er blevet afhængige af lokaliteten og præcis de plantearter, der er udsået første gang?

Det er meget bedre at skabe permanente løsninger og fjerne årsagen til, at der mangler blomster. Det er som regel græs, for hård græsning eller for hyppig slåning.

Blomsterblanding med rundbælg, slangehoved, hvid okseøje. Langt bedre end hård græsslåning, men det er og bliver parkdrift. I egentlig naturforvaltning er der altid bedre alternativer.

Blomsterblanding med rundbælg, slangehoved, hvid okseøje. Langt bedre end hård græsslåning, men det er og bliver parkdrift. I egentlig naturforvaltning er der altid bedre alternativer.