Vores smukke kyster

Kystnaturen er noget af det smukkeste i Syddjurs Kommune, også på international skala. Derfor skal vi også passe rigtig godt på den. Derfor er kommunen ved at opstarte et samarbejde med myndigheder, private lodsejere og andre organisationer om at beskytte den værdifulde natur. Målet er at gøre kystturisme bæredygtig og guide besøgende så de får den bedste oplevelse uden at det er på bekostning af naturen og biodiversiteten. Vi håber at besøgende vil være med til at løfte denne opgave og tage ansvar for den natur man færdes i.

 

Kobberhages strandvolde, Boeslum og Dråby strand og mange flere steder er hjemsted for sjældne og truede plante- og insektarter. Et godt eksempel er Kystmurerbien, der, som navnet antyder, lever langs kysterne. Den lever af den almindelig blomst; Kællingetand, men har brug for ro og fred. Derfor findes den kun 14 steder i hele Danmark og vi er så heldige at nogle af stederne er her i Syddjurs Kommune.

Kystmurerbi der henter nektar fra Kællingetand

Kystmurerbi der henter nektar fra Kællingetand

Fejrup klint på Helgenæs

Fejrup klint på Helgenæs