Den tørre natur

Sådan ser det velgræssede overdrev ud om sommeren. Mon det er godt at være bi eller sommerfugl her?

Sådan ser det velgræssede overdrev ud om sommeren. Mon det er godt at være bi eller sommerfugl her?

Syddjurs er noget særligt, fordi vi har så meget af den blomsterrige Molsnatur. Overdrevsnaturen er vigtig for rigtigt mange svampe og planter og de sommerfugle, bier og andre insekter, der lever af dem. Og alt det, der lever af dem...

Overdrevene er skabt af græssende dyr, og et landskab uden store græssende dyr er ikke naturligt. Men græsning er ikke bare græsning. Forskellige dyrearter giver forskellige resultater, også afhængigt af, hvordan de bruges.

Den gode afgræsning ligner den naturlige græsning, som vilde heste, okser og hjorte ville lave: Græsning hele året, og uden tilskudfodring og medicinrester.

Så bliver dyrene sultne nok om vinteren til at spise af kratplanterne, og græsset er kort, når foråret starter og blomsterne skal spire. Samtidig er der ikke så mange dyr om sommeren at blomsterne bliver trådt ned eller spist.

På den måde bliver græsningen ikke naturpleje. Den bliver en integreret del af naturen.

Hvis man kun græsser i vækstsæsonen og med så mange dyr, som der er mad til, bliver græsset og blomsterne spist, når sommerfugle, bier og resten af naturen er fremme og har brug for det. Det er ikke godt for naturen. I en mild vinter vokser græsset bare videre efter dyrene er taget af, og så starter næste forår med en tæt græsmåtte, som ingen blomster kan skyde op igennem. Det er faktisk det, der er sket med vores vejkanter og de fleste af vores overdrev, og dårlig græsning er en stor del af forklaringen på at så mange sommerfugle og andre insekter er forsvundet. 

Hvad og hvordan

Græsning er vigtig. Den gode græsning handler om hvad man efterlader, ikke om, hvad man fjerner.

  • Der må ikke fodres.
  • Helårsgræsning er bedst.
  • Vintergræsning er næstbedst.
  • Sommergræsning skal være meget let.
  • Får spiser alt og skal bruges om vinteren.
  • Hårdføre køer og heste er gode. De spiser meget græs og fremmer alt andet.
  • På tørre områder skal der være ca. 2-3 hektar pr voksen ko eller hest. Så er der mad nok til hele året og blomster om sommeren.
  • På mindre arealer må man flytte dyrene, når der er spist op.

 

Finansiering af græsningsprojekter:

Til det praktiske med for eksempel hegn og rydning, kan du søge Syddjurs Kommunes naturpulje.

Hvis din jord ligger i nationalparken eller i et Natura2000-område, kan du søge støtte til hegn og rydning hos Landbrugsstyrelsen her

Du kan også skrive til os på natur@syddjurs.dk med din projektide, så kan vi måske finansiere med vores almindelige drift.

Du kan desuden søge støtte til selve græsning eller høslæt på naturarealer hos Landbrugsstyrelsen her. Du kan få op til 2600.- pr hektar pr år hvis du græsser på den rigtige måde, bl.a. uden at tilskudsfodre på arealet. Vi vil meget gerne snakke med dig inden du søger, så græsningen bliver så god for naturen som muligt.

 

 

 

Klitperlemorsommerfugl har stadig en god bestand ved Aarhus Lufthavn, men er næsten forsvundet i resten af kommunen. Den lever som larve af violer og stedmoderblomster og kræver mange blomster som voksen. Den er helt afhængig af, at der bliver fjernet græs og kommer flere blomster.

Klitperlemorsommerfugl har stadig en god bestand ved Aarhus Lufthavn, men er næsten forsvundet i resten af kommunen. Den lever som larve af violer og stedmoderblomster og kræver mange blomster som voksen. Den er helt afhængig af, at der bliver fjernet græs og kommer flere blomster.

Smalbladet klokke er en høj, statelig og sjælden plante, der står hist og her omkring Ebeltoft. Den smager åbenbart godt, for den forsvinder, når der bliver græsset om sommeren, når den blomstrer. Den står derfor især i vejkanter.

Kragmose på Helgenæs. Her går 3 heste på 9 hektar. Flere dyr skal der ikke til.

Kragmose på Helgenæs. Her går 3 heste på 9 hektar. Flere dyr skal der ikke til.

Mobil afgræsning- Ebeltoftprojektet.  Vi har i et par år kørt et afgræsningsprojekt omkring Ebeltoft, hvor vi græsser ca. 25 folde af i korte perioder og flytter dyrene, når der er spist op. Det har givet MANGE flere blomster og har givet os blod på tanden, så det vil vi gerne lave mere af andre steder. Her har det givet Tjærenelliker på et overdrev på Fuglekongevej i Ebeltoft.

Mobil afgræsning- Ebeltoftprojektet. Vi har i et par år kørt et afgræsningsprojekt omkring Ebeltoft, hvor vi græsser ca. 25 folde af i korte perioder og flytter dyrene, når der er spist op. Det har givet MANGE flere blomster og har givet os blod på tanden, så det vil vi gerne lave mere af andre steder. Her har det givet Tjærenelliker på et overdrev på Fuglekongevej i Ebeltoft.