Den våde natur

Syddjurs har et kæmpe potentiale for at få mere vild og våd natur i de store ådale. Samtidig er der en stor klimagevinst at hente. Ådalene er drænede, så tørvejorden bliver iltet og bliver til muld. Det frigiver store mængder næringsstoffer og CO2, og samtidig synker jorden sammen og bliver vådere, end den var før, man drænede den. Naturmæssigt er de drænede enge meget artsfattige og helt domineret af få store plantearter.

Ådalene kan blive stor og vild natur, hvis man stopper dræningen og lader dem blive våde. Afgræsning eller høslæt alene er ikke nok, og hvis der skal vælges, er det vigtigst at sætte vand på.

De drænede moser lukker til i ganske få, store planter. Her er det en kedelig skov af lodden dueurt og mjødurt, og så er det meget svært at være orkidé, snog eller sommerfugl

De drænede moser lukker til i ganske få, store planter. Her er det en kedelig skov af lodden dueurt og mjødurt, og så er det meget svært at være orkidé, snog eller sommerfugl

Hvad og hvordan?

Det bedste, man kan gøre for den våde natur, er at lade den være våd:

  • Kast grøfter og dræn til
  • Lad vandløbene gro til eller vedligehold dem skånsomt
  • Kan man græsse dem eller tage hø, er det fint, men vandet er det vigtigste.

Finansiering

Til erstatning for værditab af den jord, der bliver vådere, kan du søge Syddjurs Kommunes naturpulje.

Du kan også søge støtte hos Miljøstyrelsen her

Naturpuljen kan også finansiere hegning, rydning, m.m.

Hvis din jord ligger i nationalparken eller i et Natura2000-område, kan du søge støtte til hegn og rydning hos Landbrugsstyrelsen her

Du kan også skrive til os på natur@syddjurs.dk med din projektide, så kan vi måske finansiere med vores almindelige drift.

Du kan desuden søge støtte til selve græsning eller høslæt på naturarealer hos Landbrugsstyrelsen her. Du kan få op til 2600.- pr hektar pr år hvis du græsser på den rigtige måde, bl.a. uden at tilskudsfodre på arealet. Vi vil meget gerne snakke med dig inden du søger, så græsningen bliver så god for naturen som muligt.

 

 

Brunlig perlemorsommerfugl er også ved at være sjælden. Som voksen er den glad for tidsler, men som larve lever den af de små engvioler, der kræver både vand og lys. De forsvinder hurtigt, hvis engen bliver drænet og gror til i græs og brændenælder. Man kan hjælpe den ved at kaste grøfter til og lave høslæt eller græsning på enge og i moser.er.

Brunlig perlemorsommerfugl er også ved at være sjælden. Som voksen er den glad for tidsler, men som larve lever den af de små engvioler, der kræver både vand og lys. De forsvinder hurtigt, hvis engen bliver drænet og gror til i græs og brændenælder. Man kan hjælpe den ved at kaste grøfter til og lave høslæt eller græsning på enge og i moser.er.

Søer og vandhuller

Kan man ikke bare grave søer nede i ådalene? Nej, for den jord, man graver op, ender et sted og bliver til muld og CO2. Hvis man lægger jorden op omkring søen, laver man bare et tørt område, der bliver fyldt med brændenælder og tidsler.

Frøer, salamandre, fugle og planter er faktisk bedst tilpasset de våde enge, hvor der en del af året står sjapvand, og hvor der er masser af skjulesteder. De dybe søer på mere end ½ meter vand er det kun fisk og dykænder, der har gavn af.

Skal man grave vandhuller andre steder?

Ja, ved Feldballe og Nimtofte, hvor vi har gode bestande af Løgfrøen. Den er truet og særligt beskyttet, og på det rigtige sted vil kommunen gerne betale for at der bliver gravet nye søer. Du kan også søge naturpuljen og selv stå for det.

 

Løgfrø får kæmpestore haletudser og er truet på grund af mangel på gode, rene ynglesøer uden fisk. Den vil vi gerne lave flere vandhuller til omkring Feldballe og Nimtofte.

Løgfrø får kæmpestore haletudser og er truet på grund af mangel på gode, rene ynglesøer uden fisk. Den vil vi gerne lave flere vandhuller til omkring Feldballe og Nimtofte.

Engkabbeleje vokser på våd jord, gerne der hvor der sker noget: I kildevæld eller det der sted på engen, hvor en traktor har siddet fast sidste år, så der står åbent vand. Den er rigtigt vigtig som leverandør af pollen og nektar til mange insekter i det tidlige forår

Engkabbeleje vokser på våd jord, gerne der hvor der sker noget: I kildevæld eller det der sted på engen, hvor en traktor har siddet fast sidste år, så der står åbent vand. Den er rigtigt vigtig som leverandør af pollen og nektar til mange insekter i det tidlige forår

Engblomme er efterhånden blevet sjælden og vi har den kun et par steder i kommunen. Den vokser i gode enge og moser med naturligt høj vandstand . Og så skal der gerne være afgræsning eller høslæt på det rigtige tidspunkt af året. Blomsten er næsten helt lukket, og det er kun Engblommefluen, der kan komme derind og bestøve den. Engblommefluens larver spiser en del af frøene, men hvis Engblommen bliver overgroet af græs eller krat, sætter den ikke blomster, og så uddør Engblommefluen. Det kan ske på en enkelt sommer. Hvis det først sker, bliver der ingen ny frøsætning, og så er den lokale bestand af Engblomme på vej til at uddø. Det gælder derfor om at passe på Engblommen der, hvor den stadig er.

Engblomme er efterhånden blevet sjælden og vi har den kun et par steder i kommunen. Den vokser i gode enge og moser med naturligt høj vandstand . Og så skal der gerne være afgræsning eller høslæt på det rigtige tidspunkt af året. Blomsten er næsten helt lukket, og det er kun Engblommefluen, der kan komme derind og bestøve den. Engblommefluens larver spiser en del af frøene, men hvis Engblommen bliver overgroet af græs eller krat, sætter den ikke blomster, og så uddør Engblommefluen. Det kan ske på en enkelt sommer. Hvis det først sker, bliver der ingen ny frøsætning, og så er den lokale bestand af Engblomme på vej til at uddø. Det gælder derfor om at passe på Engblommen der, hvor den stadig er.